
Business Factory er for dig, der er fuld af initiativ. Har du lyst til at gøre en forskel, og opsøger du selv dine muligheder? Om du er nyuddannet, studerende, erhvervsaktiv, underviser eller forsker gør ingen forskel - alle er velkomne til en uforpligtende samtale.
For at blive optaget i Business Factory skal du først og fremmest have lyst til at blive iværksætter, og det er helt centralt, at du er holdspiller og parat til at indgå i et team omkring en foretningsidé. Du behøver altså ikke selv komme med idéen, men kan også være medlem af et team af studerende, der samarbejder med en ekstern iværksætter. Et team kan maximalt få bevilliget et 12 måneders ophold i Business Factory, og inden det kan ske, skal teamet igennem en kvalificeringsproces. Selve kvalificerings- og udvælgelsesprocessen kan variere i længde og afhænger af, hvor meget det enkelte team selv kvalificerer sig.